Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Da jeg vågnede, var jeg sikker:

Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Jeg sad alene i solen. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.