Landskab d. 5.07.12 17.42.42 til 17.44.21

Sandøjne. Stolen jeg sad på knirkede i solen. Idealet, sagde den gamle hund, er en mumlende idiot ved daggry. Grå. Som at læse glemte aviser. Senere i vores linje. Derinde bag skoven. Der er en som har taget sin trøje rigtigt på. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Regnen, vinden imellem dine læber. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Jeg sad alene i solen.

Skriv et svar