Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Vi har de samme øjne.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.