Der var intet som skulle glemmes.

Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen. Ord.

Grå. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?)