Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Vi bliver verden. I den periode: udsigten, stilheden.

Et sted derinde er der et lille funklende grønt. Kan jeg skrive?

Intet, jeg modtog intet.