Lyset i ørknen i udsigten. Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille. Af alt det kroppen også er. Natten er trans, dagen er trans. Der falder binære sansninger ud af min mund. På en rude.

Det var kun et sitrende lack, nice, motherfucker i solopgangens slingren: wow!