Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Som nu i morges: Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.

Det dybeste af alt er huden? Du må ikke forsvinde. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.