Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Trak jeg dig med til de yderste bjerge?

Jeg var nøgen i de dage. Den sindssyge himmel.

Derinde bag skoven. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.