Ikke den flod. Sådan svarede du. Ved den smuldrende beton.

Under solen, dine øjne som blitzkrieg. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Du lyttede til mit heftige hjerte, hvert ord er en sol, der ikke kan brænde.

Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje.