Sådan svarede du. Afsavn. Var det skovene du kom fra? Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.

Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Dagene. Ugerne. Vennerne. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Om andre byer, andre verdener. Det var ikke markerne jeg kom fra. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Det dybeste af alt er huden?