Sætningerne er. Vi er en samtale bag øjnene. Du foldede dig ind i mine ord. Som at lade tungen føle, slynge, smage. Regnen, vinden imellem dine læber.

At forvandle dette rum. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Fuglene hang på den blå, blå himmel.

Ikke søge ly.

Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.