Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene. Som nu i morges: I bussen skrev jeg en sms til dig. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Stod imod, men skrev: intet. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.

Rifterne. Ikke var muligt at komme derud.