Sætningerne er et hav. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Jeg går bare og venter på den fucking sol. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Et brev.

På en rude. Det her er ingen leg.

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?