Uforståelige sætninger at klæde sig i. På havet. Jeg skriver dagen igang, stille. Trak jeg de yderste? Et stort papir.

Når du siger mit navn, svarer min krop. At se dig. Bøgerne tegnede deres egen retning. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Jeg i dit hjerte. Du i mit vindue. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Ved en sten: Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne.