Om andre byer, andre verdener. Alting ligger bag alting. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Altid er det dette langsomme blik.

Alting ligger bag alting. Jeg var i din krop, og du? Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: Udsigten var håbløs. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter.