Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste. Ord.

Mørket fulgte mig blødt, og jeg trak på det sprog, som tøvede ved det yderste landskab. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.