På en rude. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Grå. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.
Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene.