Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære. Det er aldrig det hurtige blik. Ikke var muligt at komme derud. Bussen skrev til dig. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Har vi øjne? Og en anden nat: Og vi. Bag træerne. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Når du siger mit navn, svarer min krop.