Det der blæser.

Vi, øjne? Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed. Træk sletterne helt ned til klipperne. Det var dele af din virkelighed, der gled ind mellem mine læber.