Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Blå øjne mod den milde himmel. Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. Og en anden dag: I kælderen sad du i mørket og fulgte en sætning, jeg havde fortalt dig i dagen, bevæge sig udad og komme til syne i et mat stykke træ. Under murbrokkerne. Lyset i ørknen i udsigten.