Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: Derinde bag skoven.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Dette hurtige blik imod vandet. Et genert rum, et intimt rum. Af alt det lysende, reflekterende, matte.

Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille).