Du må ikke. Mørket kaldte vi bare for mørket. Der var intet som skulle glemmes. Var det markerne du kom fra? Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

Du kan være i dette landskab. Var disse linjer virkeligt virkelige? Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Du kan være i dette landskab.

Du kan være i dette landskab. Du kan være i dette landskab. Du kan være i dette landskab. Du kan være i dette landskab. Du kan være i dette landskab. Du kan være i dette landskab. Du kan være i dette landskab. Du kan være i dette landskab.

Du kan være i dette landskab.