Ensomheden i linjernes fald.

Landet smuldrer, smuldrer. Men mit sprog er et landskab. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn.

Jeg fandt en linje et sted under min reol. Bagefter sad jeg i timer og læste. Uforståelige sætninger at klæde sig i. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.