Brev i april. Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.

Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.