Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Muren omkring ordene. Det gør noget. Jeg kunne mærke dit hjerte.

Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene. Som en anden nat, hvor det ikke var muligt. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Som nu i morges: Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften.