Og vi vågnede. Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Og vi vågnede. Nu sejler jeg på nætternes tæppe af mørkt.
Og vi vågnede. Jeg i dit hjerte. Og vi vågnede. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Og vi vågnede. Du må forsvinde. Og vi vågnede. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Og vi vågnede.
Og vi vågnede.