Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg har skrevet et kort til dig. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Du siger noget om solen. Oppe på bakken. Solens sind. Gennem hullet i hegnet. Har vi de samme øjne? Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Dette hurtige blik imod vandet.