Når jeg faldt i søvn, lå der altid en fælde tilbage fra dagen. Og en anden dag: Derinde bag skoven. Oppe på bakken.

Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Vi bliver verden.

Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Der var noget som åbnede sig. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Det handler om overfladen. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket.