Der var noget som åbnede sig. På havet. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Det er vinden, der blæser toner gennem sivene.

Intimiteten i skriften. Der var intet. Du i mit vindue. Brev. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Hvad tæller du til? Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.