Du siger noget om solen. Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Der lå figner på jorden. millioner år gammelt glas i den mørkeste ørken. Dagene. Ugerne. Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Du siger noget om solen. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Sidst jeg var lykkelig var lige i morges.