Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Luften og jordens sange. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Du må ikke forsvinde. Blæste det virkeligt? På et stort stykke hvidt papir. Rifterne. Har vi de samme øjne? Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.