Udsigten var håbløs. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. På et stort stykke hvidt papir. Som nu i morges:

Og ord. Og ord. Og ord. Og ord. Og ord. Og ord. Og ord. Og ord. Der hang figner henover udsigten. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.

Og ord. Og ord. Og ord. Og ord. Og ord. Og ord.

Og ord.

Og ord. Og ord.