Landskab d. 16.09.14 16.00.09 til 16.01.51

Kan jeg skrive sådan? At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.

Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.

Skriv et svar