Du må ikke forsvinde. Det var før du kunne forsvinde. Det var ikke skovene jeg kom fra. Der var noget som åbnede sig. Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. I bussen skrev jeg en sms til dig. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.