Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Vi har hverken gardiner eller travlt.

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Sætningerne er et hav. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind.