Du siger noget om solen. Giver det mening? Kan jeg være i dette landskab? Her er dagen allerede langt foran mig. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.