Samtale d. 19.08.14 19.39.12 til 19.41.26

Ved den kyst, havets langsommelighed. Du kan være. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster.

Ikke søge ly i den flod. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne.

Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

Skriv et svar