Her er dagen allerede langt foran mig. På en mur. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Kalken. Det var ikke skovene jeg kom fra.

Derinde bag skoven. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.