Luften og jordens sange. At tale var blevet uoverskueligt. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Sætningerne er et hav. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Ilden. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Provinsen og gågadens sange. Bordet vipper. Farvede ordene milde. Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys.