Jeg gik i den vildeste drone mens himlens funk trak i tøjet til natten tog over.

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Intet, jeg modtog intet. Derinde bag skoven. Vi taler om andre betingelser for nærvær. Skyen skjulte noget for fuglene. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Der hang figner henover udsigten.