Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Gennem hullet i hegnet. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Der hang figner henover udsigten. Solens sind. Hvilken nat fulgte efter natten?

Det er bare.

Under den blå, blå himmel. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Ikke var muligt at komme derind.