Hvad skulle glemmes?

Sletten forvandler sig til mørke og sten. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Når du siger mit navn, svarer min krop. Blå. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Kan jeg skrive sådan?

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.