Sådan trak du de yderste bjerge.

Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene. Du kan være i dette landskab. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. Udsigten var håbløs. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Men mit sprog er et landskab. Intimiteten i skriften.