Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje.

Skriv mig ind i dine læber. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Uforståelige sætninger.

Kan jeg skrive? Jeg har skrevet et kort til dig. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Er du på den anden side af havet?