Det tøj er min krop på min krop. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden. Brev i april. Sådan svarede du. Kan jeg skrive sådan? Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien. Trak jeg dig med til de yderste bjerge?