Afsavn.

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Det var ikke markerne. Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene.

Rifterne. Dine sætninger. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne. Jeg fortæller jeg fór vild i den ørken.