Et genert rum, et intimt rum. Byen. Tågen i skovene i udsigten. Et hav. Som om der var nogen, der ikke kunne glemme de ord, de bevægelser med hånden, sådan. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Jeg på din hud. Det flød ud af mig, nye sætninger, gamle sætninger, og nu: igen.

Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Bussen skrev til dig. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.