Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Sætningerne er filtrede tråde. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. At tale var blevet uoverskueligt. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Muren omkring ordene.

Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?