I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Søge ly.

Dagene. Ugerne. Hvad? Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Den afklarede himmel. Bogen jeg læste gled langsomt længere væk i mine tanker. Så trak dagen langsomt på øjne. Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende. Du lod himlen hvile. Tvivlen, at stå på kanten af bjergene og betyde stilhed.