Og vi vågnede. Nordlyset tøver i vores stemmer.

Indimellem nogle ord. Det var ikke markerne jeg kom fra. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. En uro i kroppen. For hvert lag af betydning i stenene. De vigtigste. Noter. Beskrivelser. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke.

Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke.